Mentaltræner Coach & Psykoterapeut

Fejlagtigt bliver følelser som f.eks. sorg, vrede, stress og angst anset som en fjende eller som noget, vi ikke vil være ved. Følelser bliver i vores samfund – og i mange familier – betragtet som noget farligt. Noget man hurtigt skal væk. Og i hvert fald ikke noget, vi taler om.

Den typiske hjælp fra vores sundhedssystem er at benytte kemi i form af medicin, der “lægger låg” på følelserne og faktisk kun undertrykker dem endnu mere.

Jeg ser følelser som en helt naturlig del af arbejdet med at bearbejde de oplevelser, vi har. I min verden findes der ikke “gode og dårlige” følelser. Der findes kun følelser, der vil bearbejde det, vi oplever. Vi griner, hvis der sker noget sjovt. Vi græder, hvis vi mærker sorg.

Det er en helt naturlig proces. Når vi har grædt eller grint er vores krop igen “nulstillet” og i balance.

Tillader du ikke dig selv at græde, vil den ked-af-det-hed blive i kroppen og du vil faktisk gå rundt med den som en “kronisk” tilstand. Dermed vil din underbevidsthed mærke smerten hele tiden.
Havde du grædt, da oplevelsen var ny, ville du have tilladt din krop at bearbejde det skete og derved give dig selv lov til at komme videre.

Fordi mange af os er vokset op i familier, hvor det har været svært at tale om følelser, så “gemmer” vi de “dårlige” følelser i vores krop.
Det betyder, at vi for hver dårlig følelse, vi ikke har reageret på, bærer rundt på mere og mere uforløst. Til sidst – hvis vi har haft mange grimme oplevelser – kan der ikke være mere. Hverdagen bliver svær og tung at komme igennem.

I virkeligheden hvis følelsen havde fået lov at fylde, fået lov at blive følt, så havde du sluppet smerten og bevaret en fri og afslappet følelse i kroppen.
Vores følelser er faktisk en budbringer og ved at vi lytter til følelsen, mærker følelsen, sker der en bearbejdningen af oplevelserne. Når vi ikke mærker og f.eks. fylder medicin på kroppen, stopper vi følelsen, der i virkeligheden er forløsningen af smerten eller ubehaget.